En dansk forsvarsspiller er efter en vellykket prøvetræning blevet knyttet til holdet i League 2-klubben Southend United.
– Mads har været fremragende, siden han kom til prøvetræning. Peter Taylor i Gillingham anbefalede ham til os, og jeg kan se præcis hvorfor. Han er den type spiller, vi har brug for. Han er stor og fysisk bagude og er en fremragende forsvarer, der vil styrke konkurrencen om pladserne her. Hans præstationer mod QPR og Ipswich (i træningskampe, red.) var meget imponerende. Han har masser af erfaring. Jeg glæder mig over, at vi har ham her i den kommende sæson, siger Southend-træner, Phil Brown, til klubbens hjemmeside ifølge tipsbladet.dk.
Mads Ibenfeldt og Southend indleder sæsonen i League 2 d. 9. august med en udekamp mod Accrington.