Pierre-Emile Højbjerg kunne i går notere sig for sin første plads i startopstillingen for Bayern München i Champions League sammenhæng. Højbjerg fortæller efterfølgende at det er en drengedrøm.
Til manges overraskelse var Pierre-Emile Højbjerg med til at udgøre midtbanen hos FC Bayern München, da de mødte de forsvarende engelske mestrer, Manchester City. Bayern var allerede inden kampen kvalificeret til knockout fasen, men derfor er Højbjerg stadig lykkelig over startpladsen og fortalte efter kampen at det var en drengedrøm at få lov at høre legendariske Champions League-hymne, som spillede over stadion inden kampstart:
– Det er klart, det er en lille drengedrøm. Man niver sig selv lidt i armen, når man hører hymnen blive spillet. Det er lige til scrapbogen, at jeg får lov at opleve det mod så godt et hold som Manchester City, fortalte Pierre-Emile til dr.dk.
Det blev dog til et 3-2 nederlag efter et sent Agüero-mål. Dette var danskeren ikke just tilfreds med.
– Vi hænger lidt med skuffen efter kampen, da vi styrer spillet og gør, hvad vi kan. Vi spiller med indersiden af hovedet og forsøger at holde fast i bolden, mens Manchester City må løbe efter den. Vi var der 100 procent, men det rakte ikke til sejr, og et nederlag overskygger den gode præstation, lød det fra den 19-årige danske landsholdsspiller.
Kampen imod City var Højbjergs 9. kamp i denne sæson.