Det er med gode minder og våde kinder, at vi må sige farvel til redaktør og medstifter af D’ BOLD, Mads Møllevang Nielsen.
Mads har været med fra dag 1, og har sat et stort præg på projektet lige siden. Han har gjort en enorm forskel og sat sit præg på læsere, skribenter, øvrige redaktører og mange andre.
Projektet formål er at unge, der drømmer om en fremtid som journalist, kan prøve kræfter med branchen inden de skal videre fra gymnasiet, samt at få skabt sig et navn, få udvidet sit netværk og ikke mindst åbnet flere døre. Det er Mads et pragteksempel på, da han har opnået alt dette. Han er det første rigtige produkt fra D’ BOLD.
Mads har i de seneste tre Clasico-magasiner leveret mellem to og tre artikler pr. blad, og i det kommende skal han være gæste-chefredaktør. I den forbindelse trækker han sig fra projektet, og det har D’ BOLD fuld forståelse for.
Hele D’ BOLD siger tak til Mads for en stor indsats – næsten 400 frivillige artikler er det blevet til, sammen med mange gode oplevelser. Projektet har udviklet ham, så meget som det kunne. Nu er tiden til at komme videre, og udvikle sig endnu mere.
Vi ønsker Mads en stor fremtid, held og lykke med projekterne og hans kommende karriere som journalist.