Lyngbys 16-årige Jacob Bruun Larsen er rejst til Tyskland, for at skrive under med den tyske klub, Dortmund, erfarer TV3SPORT.
Tv3sport.dk erfarer, at Lyngbys unge talent, Jacob Bruun Larsen, i disse dage er rejst til Tyskland med sin rådgiver, for at skrive under på en kontrakt med storklubben Dortmund.
Spilleren har af to omgange været nede og besøge den tyske klub tidligere, og det er derfor ikke overraskende, at valget falder på den store klub. Liverpool FC og PSV Eindhoven skulle angiveligt også have haft interesse i det unge talent.
Jacob Larsen dropper som følge af skiftet, sin daglige skolegang i Danmark, og efterlade en lille sum penge til Lyngby. Det danske medies kilder oplyser, at klubben bliver betalt under 2 millioner kroner for spilleren i de såkaldte uddannelsespenge. Der er ikke tale om en reel transfersum for talentet, da han spiller som amatør i klubben.
Det kun 16-årige midtbanetalent har også været udtaget til et af DBUs U-landshold.