Optakt: Tjekkiet U21 – Danmark U21

To motiverede hold mødes i aften i den tjekkiske hovedstad, for at vise verden hvad de er skabt af, og hvorfor de er de bedste i Europa.

I den første af tre gruppekampe skal Danmark møde værtsnationen Tjekkiet i den første kamp til U21 EM. En kamp som begge hold går ud i for at vinde. Danmark skal bevise, at de kan kæmpe med i toppen af eliten blandt de deltagende hold, mens Tjekkiet i hvert fald vil forsøge at vinde, da det er på deres egen hjemmebane.

Der har været masser af forberedelse forud for kampen, da Danmark spillede 2-2 mod Sverige i sidste uge, i den sidste træningskamp op til turneringen, endda uden seks af holdets helt store profiler, som var med A-landsholdet til kamp mod Serbien til deres EM-kvalifikation. De sidste par dage har stået på træning for de unge landsholdsspillere, så de er helt forberedt på onsdagens kamp.

Selvom cheftræner for Danmark, Jess Thorup, nu står med en helt klar trup på 23 mand, var der alligevel drama inden aftenens kamp. Bayern Münchens Pierre-Emile Højbjerg blev nemlig ramt af en mindre skade og tog direkte hjem til München, for at få klublægerne til at tjekke ham. Heldigvis for Thorup og Danmarks vinderchancer, er Højbjerg nu tilbage i truppen, hvor han er klar til kamp.

Danmark kæmper for at skulle være favoritter til at vinde turneringen, mens Tyskland forud for det hele var kåret som favoritter, til at hive guldet med hjem i sidste ende. Præcis ligesom Tysklands A-landshold gjorde til sidste VM, hvor de nærmest hærgede igennem alt og alle modstandere i turneringen. Men med den trup Danmark stiller op med, er deres chancer ikke helt dårlige.

Spillere Danmark skal passe på: Ladislav Krejčí

Ladislav Krejčí er kendt for sin hurtighed og gode dribleevner. En tjekkisk Dani Alves ville nogle måske mene, da han både kan bruges som back og kant på banen. Krejčí spiller stadig i den hjemlige liga for Sparta Prag, og har derfor en masse at bevise, da der formentlig kommer agenter fra de største hold i verden og holde øje til kampene. Václav

Spillere Tjekkiet skal passe på: Pierre-Emile Højbjerg og Pione Sisto.

Pierre-Emile har haft en fremragende sæson i den tyske Bundesliga, hvor han har været udlejet til Augsburg fra Bayern München. Det er blevet til en del kampe og et par enkelte mål for den offensive dansker, der i den seneste landskamp for Danmark også leverede en flot og stabil præstation for holdet. Pione Sisto blev tidligere på året kåret som efterårets profil i den danske Superliga. Selvom han i foråret har sidde ud med en skade i størstedelen af halvsæsonen, kom han på fineste vis tilbage for FC Midtjylland i en kamp mod FC København, hvor han på under ti minutter lagde op til 1-0 målet og selv stod for målet til 2-0. Den unge Sisto er nærmest utrættelig, har man lært i løbet af denne sæson, mens hans dribleevner og hurtighed samt målnæse ikke er til at tage fejl af. Med disse to spillere på midtbanen, har Danmark et godt udgangspunkt forud for kampen.

Kampen mellem Tjekkiet og Danmark vises på DR3 fra klokken 18. Kampen bliver spillet på Eden Stadium i Prag, og dømmes af den polske dommer, Szymon Marciniak.

Danmarks startopstilling:

Busk

Scholz, Sørensen, Vestergaard, Knudsen

  Christensen, Thomsen, Højbjerg

Poulsen, Fischer, Falk

In this article