U/19 Divisionen, runde 4 – Nyt tophold efter underholdende runde

U/19 divisionen runde 4

I weekenden blev fjerde runde af U/19 divisionen afviklet, og endnu engang er der et nyt hold i spidsen for ligaen efter en underholdende runde.

Hvidovre – Thisted 4-1
1-0: Mathias Redke Jensen.
2-0: Mathias Redke Jensen.
3-0: Adel Guendouri.
4-0: Matti Bo Hvidtfeldt.
4-1: Martin Krog Nielsen.

Hvidovre kunne med en sejr spille sig på divisionens førsteplads, og hjemmeholdet svigtede ikke. Mathias Redke Jensen fik hurtigt bragt Hvidovre foran med både 1-0 og 2-0. Kort før pausen gjorde Adel Guendouri det så til 3-0, og så var den kamp ellers lukket. I anden halvleg blev det også 4-0 ved Matti Bo Hvidtfeldt, inden hjemmeholdet til slut skulle få et rødt kort, hvor Martin Krog Nielsen efterfølgende fik pyntet på resultatet til stillingen 4-1. Dermed er Hvidovre på en aktuel førsteplads med ni point efter fire kampe, mens Thisted indtager niendepladsen i tabellen.

AB – FC Roskilde 2-3
1-0: Mileta Rajovic
1-1: Nicklas Lykke Wæde
1-2: Mads Høyer Julø
2-2: Mileta Rajovic
2-3: Nicklas Lykke Wæde

Der var dømt lokalbrag i Gladxaxe, da AB hjemme tog imod Roskilde. Gæsterne havde maksimum point før dagens runde, og i en underholdende kamp trak Roskilde det længste strå og fortsatte den gode stime. AB kom ellers foran ved Mileta Rajovic, men Nicklas Lykke Wæde fik hurtigt udlignet. Herefter var gæsterne i teten og Mads Høyer gjorde det til 2-1 for Roskilde, inden Mileta Rajovic igen fik nettet. Til sidst blev det dog til en 3-2 sejr til Roskilde, da Nicklas Lykke Wæde afgjorde kampen til slutresultatet 3-2 til FC Roskilde i et underholdende opgør. Roskilde ligger af point med topholdet fra Hvidovre. Begge hold har ni point, men Roskilde har en kamp i hånden i forhold til Hvidovre. AB er derimod placeret i bunden af tabellen på en tiendeplads.

Næsby – SønderjyskE 3-1
1-0: Marcus de Claville Berthelsen
2-0: Rune Rasmussen
2-1: Erik Nissen
3-1: Rasmus Hjorth Vinderslev (selvmål)

Næsby tog hjemme imod SønderjyskE, og her var hjemmeholdet det stærkeste hold på banen. Næsby kom foran med både 1-0 og 2-0 på mål af Marcus de Claville Berthelsen og Rune Rasmussen. SønderjyskE fik dog reduceret til 2-1 ved Erik Nissen blot et minut efter Næsbys 2-0 scoring. Det var dog ikke nok for gæsterne, da Rasmus Hjorth Vinderslev efter 85 minutter var uheldig at lave selvmål. Dermed sluttede kampen 3-1 til Næsby som holder trit med topholdene i ligaen og er på fjerdepladsen. SønderjyskE er derimod på ottendepladsen.

AC Horsens – FK Viborg 1-1
1-0: Nicolai Møller Dohn (straffe)
1-1: Sebastian R Mourier

I en fysisk præget kamp endte AC Horsens og FK Viborg med at dele pointene mellem sig, da kampen endte med 1-1. Hjemmeholdet kom foran efter et kvarters spil, da Nicolai Møller Dohn gjorde det til 1-0 på et straffespark. Blot tre minutter senere udlignede Sebastian R Mourier dog for gæsterne. Resten af kampen var præget af at være en fysisk kamp, og der blev uddelt hele seks gule kort. Med det uafgjorte resultat er Horsens isoleret på sidstepladsen i divisionen, mens Viborg indtager en øjeblikkelig sjetteplads.

Resten af mandskaberne sad over i denne runde. Dermed er Hvidovre nyt tophold skarpt efterfulgt af Roskilde i en uhyggelig tæt U/19 division, hvor der blot adskiller fem point fra førstepladsen og ned til niendepladsen!

In this article