U/19-landsholdet sejrede over Schweiz

I den første af to venskabskampe vandt Danmark U/19 3-1 over Schweiz tirsdag aften efter to mål i anden halvleg.

7’ 0-1 Nikolaj Laursen
32’ 1-1 Jeremy Guillemenot
66’ 1-2 Jacob Bruun Larsen
89’ 1-3 Marco Ramkilde

Danskerne kom hurtigt foran med 1-0 på mål af Nikolaj Laursen, da de tirsdag aften spillede en venskabskamp mod Schweiz. I starten af halvlegen var kampen ellers meget lige, og der var chancer i begge ender. Men Danmark viste sig altså at komme tidligt foran.

Begge hold spillede generelt rigtig god fodbold i første halvleg. Både danskerne og schweizerne havde deres muligheder for at score, og det var Schweiz der blev næste hold til at sende bolden i mål.

Det skete efter lidt over en halv times spil da Jeremy Guillemenot sendte bolden i mål og udlignede til 1-1.

I anden halvleg startede det også meget jævnbyrdigt ud. Spillet foregik i begge ender, men danskerne havde et lille overtag. Det blev senere til et lidt større overtag.

For godt 20 minutter inde i anden halvleg fik Jacob Bruun Larsen sidste fod på bolden efter lidt bandespil med en medspiller nede omkring schweizernes felt.

Herefter tog U/19-landsholdet fint over i kampen, og kort før tid sendte Marco Ramkilde bolden i nettet til 3-1, som også var kampens slutresultat.

De to hold mødes igen på torsdag klokken 11:00 til endnu en venskabskamp. Det vil være den sidste venskabskamp inden Danmark den 10. november spiller den første af tre EM-kvalifikationskampe.

In this article