Når AGF drager på træningslejr i Portugal og deltager i træningsturneringen ”The Atlantic Cup” bliver det med fem af klubbens talenter.
AGF har sat navne på de 28 spillere, som skal på træningslejr i Portugal, og her er fem af klubbens fremtidige unge håb på listen over de spillere, som snart drager mod de varmere himmelstryg.
Det drejer sig om de to 17-årige Kasper Lunding og Daniel Thøgersen, mens der også er blevet plads til tre 16-årige i form af Benjamin Hvidt, Sebastian Hausner og Magnus Kaastrup.
Dermed får de unge talenter muligvis chancen, når AGF spiller træningsturnering i Portugal i begyndelsen af februar. Kampene spilles fra d.1-7 februar.