HB Køge U/17 søger sydpå

Onsdag rejste HB Køges U/17-ligahold på træningslejr

For at blive helt klar til sæsonstarten mod Brøndby IF den 25. februar er HB Køges U/17-ligahold taget en tur til Málaga. De overtager de fremragende faciliteter, som klubbens førstehold kort forinden har forberedt deres sæsonstart på. Det er på hotel Finca Naundrup i Calahonda.

På træningslejren deltager hele 23 spillere og seks trænere samt ledere, som kommer tilbage til Danmark og de koldere breddegrader den 15. februar. I løbet af opholdet i Spanien er det planen, at de blå/sorte skal spille to træningskampe.

I løbet af foråret venter der en svær opgave for svanerne, som skal forsøge at forbedre en sidsteplads i rækken med kun fem point efter 13 kampe. Det er således blevet til hele ti nederlag, to uafgjorte og en enkel sejr tilbage i august måned, hvor FC Midtjylland på hjemmebane blev besejret med hele 4-2.

In this article