Er du en inkarneret fodboldfan, men føler du stadig, at dine væddemål på kampresultater ikke er mere end skud i tågen? Så er du bestemt ikke alene.
En af grundene til at betting-industrien er så stor, er desværre, at alt for mange satser med deres hjerte i stedet for deres hjerne – og det kan lynhurtigt komme til at koste kassen, hvis du ikke passer på.
Derfor har vi her i artiklen samlet fem af de bedste råd fra resten af gambling-verdenen, som du kan bruge til at forbedre dine væddemål på fodbold.
Spil for sjov – ikke for pengenes skyld
Først og fremmest er det vigtigt at være bevidst om, hvad der egentlig afgør væddemål. Det er let at falde for industriens optimisme og tro, at man kan øve sig til gode resultater, men statistikkerne tegner desværre et andet billede.
Spil er tilfældige, og mange af dem ender med tab – og det skal du være opmærksom på, når du satser på kampe. Se væddemål som en fritidsinteresse i stedet for en investering og sats aldrig mere, end du kan tåle at tabe.
Juster væddemålet efter risikoen
Både i sportsvæddemål og andre strategispil som f.eks. poker og blackjack er det vigtigt at holde dig vågen under spillet og løbende vurdere risikoen ved dine væddemål.
Har du en god hånd – eller har dit yndlingshold en klar fordel over modstanderne – er chancen for at vinde selvsagt større, og du kan tåle at satse lidt mere. Men nogle gange er det næsten umuligt at forudsige udfaldet af et spil. I så fald gør du klogt i enten at nedjustere din satsning efter den øgede risiko eller helt lade være med at vædde.
Øvelse (og forberedelse) gør mester
Vi nævnte tidligere, at du ikke som sådan kan mestre pengespil, så du er garanteret sejr hver gang. Selvom vi selvfølgelig holder fast i dette, betyder det dog ikke, at al forberedelse er spildt arbejde.
Du vil have langt større overskud til at vurdere risikoen i et væddemål, hvis du kender spillet godt i stedet for stadig at være forvirret over reglerne – og det sted, du vælger at spille, kan også have stor betydning for dine vinderchancer.
Ligesom en klog blackjack-spiller f.eks. ville læse denne anmeldelse af Betway, før de gav sig i kast med et af sidens spil, bør du også sætte dig grundigt ind i vilkårene for betting på den platform, du overvejer, før du tager en endelig beslutning.
Spil altid med de bedste odds
Når du læser op på de forskellige steder, du kan indgå dit væddemål, skal du holde øje med, hvor du får de bedste odds. Mange begyndere tror fejlagtigt, at oddsene på de mulige resultater af en kamp er noget, alle eksperterne bliver enige om, og at de derfor er ens på alle platforme.
Men i virkeligheden kan der være kæmpe forskel på, hvor stor præmien for en sejr er på de forskellige betting-sider – så hvorfor snyde dig selv for ekstra penge ved bare at tage den første og bedste?
Stop, mens legen er god
Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at du mærker efter og giver dig selv en pause, hvis du får svært ved at bevare kontrollen over dit spil. Danske Spil anbefaler, at du fra starten sætter klare grænser for dig selv – f.eks. for hvor meget, du må spille for, og hvor længe – som du holder uden undtagelser.
Bliver dette svært, og begynder du at opleve symptomer på afhængighed, er det tid til at tage en pause fra pengespil. Husk, at du altid kan lukke din konto – eller bruge ROFUS (Registeret Over Frivilligt Udelukkede Spillere), hvis du vil spærre dig selv helt fra alle licenserede udbydere i Danmark.