Blackjack er et populært spil, der højst sandsynligt har sin oprindelse i de franske kasinoer i 1700-tallet, hvor det gik under navnet Vingt-et-Un. Dette er fransk for 21 og henviser til, at målet med spillet er at komme så tæt på 21 point som muligt. Det har altid været et populært kortspil, men der er sket meget siden spillets opfindelse, og i dag kan man finde spillet både på nettet og i kasinoerne og endda i mange forskellige udgaver.
Kasinoverdenen er generelt blevet forandret på mange måder siden de tidlige dage, og i dag findes der professionelle spillere, hvor man ser frem til de nye skud på stammen på samme måde som ved de mere traditionelle spil som for eksempel fodbold. I denne artikel skal det dog handle om, hvordan det populære spil blackjack har udviklet sig gennem årene.
Gode gamle Las Vegas
Blackjack har længe været et simpelt spil, der især blev spillet meget dengang Las Vegas’ The Strip var kendt som The Old L.A. Highway tilbage i 70’erne. Byen var dengang ikke, som vi kender den i dag. De spillede simpelthen på en anden måde end i dag. Dengang var der et enkelt spil kort, standardbonusser og en meget specifik måde at blande kort på. Det hele var meget forudsigeligt, og selvom huset havde den største fordel, så var det relativt let for spillerne at gennemskue spillet og de dygtige kunne snildt tælle sig frem til resultatet.
I løbet af 80’erne begyndte spillet så småt at ændre sig. Der kom blandt andet flere spil kort til og nye måder at blande på, hvilket gjorde det sværere for spillerne at gennemskue.
Snart begyndte kasinoer på The Strip at se mod kasinoerne i Reno, som havde regler omkring, hvordan og hvornår huset skulle stoppe med at spille – som regel, når de ramte 17 point. At blande i en såkaldt kortblander blev mere udbredt, og det gjorde det muligt at få endnu flere kort ind i spillet. Samtidig med dette, så begyndte der at skyde flere og flere kasinoer op udenfor byerne Las Vegas og Reno, og blackjack bredte sig med lynets hast.
En online revolution
I starten af 00’erne skete der med internettets indtog i de danske hjem og rundt omkring i verden noget helt vildt. Lige pludseligt havde alle adgang til spil hjemme i deres stue, og det åbnede for helt nye muligheder i forhold til kasinospil. De forskellige udbydere øjnede en kæmpe mulighed i takt med, at folk for alvor fik øjnene op for, hvad internettet kan tilbyde, og det betød, at der begyndte at komme mange forskellige onlinekasinoer til – og også blackjack fulgte med og blev udgivet i en digitaliseret udgave. I dag er det at spille blackjack på nettet en underholdende oplevelse, hvor spilleren har et bredt udvalg af forskellige muligheder for at spille med forskellige bettingmuligheder, live dealers og meget mere. Det er blevet meget nemmere og sjovere at spille blackjack på nettet, og det er et spil, der konstant er i rivende udvikling. Det er også muligt at deltage i forskellige turneringer på nettet, og faktisk er der et stort udvalg af forskellige måder at spille på, hvilket betyder, at man kan deltage i den form for spil, der passer en bedst.
Stadig gang i kasinoerne
Der er stadig godt gang i de landbaserede kasinoer, og også her er blackjack fortsat i rivende udvikling. Blandekasserne er i dag meget mere udbredte, og det sikrer både huset og spillerne bedre. Der er også kommet nye regler i forhold til, hvis huset rammer 22 point. Normalt er dette et antal point, der automatisk betyder, at man har tabt, men mange steder betyder det nu i stedet, at huset skal lægge alle indsatser på bordet, og det så afhænger af spillerens hånd og antallet af point.
Blackjack er dermed stadig et spil, der er yderst relevant og underholdende, uanset om man spiller det på nettet eller ude hos de landebaserede kasinoer. Ønsker man at besøge et kasino og prøve kræfter med spillet, kan man selvfølgelig rejse til Las Vegas, men der er faktisk også en del landebaserede kasinoer i Danmark. De ligger blandt andet i København, Marienlyst, Vejle, Aarhus, Aalborg, og Odense. Derudover er der en lang række af digitale udbydere på nettet, og der er dermed rig mulighed for at give sig i kast med blackjack her.