Den danske landsholdsspiller Rasmus Højlund erkender, at han havde en hård start i Manchester United, men han er roligere nu, fortæller han.
I sommer kom Rasmus Højlund til Manchester United fra Atalanta, og der var fra begyndelsen store forventninger til angriberen.
Men det var en hård start for den unge dansker, for United er en stor klub, forklarer han.
“Manchester United er så stor en klub, Premier League er så kæmpe. Folk er helt åbenlyst mere fokuserede på dig end tidligere. Det var hårdt i starten,” udtaler Højlund til journalisten Thymoté Pinon og fortsætter:
“Nu er jeg meget roligere, og jeg bekymrer mig ikke længere om, hvad der bliver sagt. Jeg ved, at jeg er en god spiller, og hvis jeg får chancerne, vil jeg score mange mål,” lyder det fra United-angriberen.
Rasmus Højlund og United spiller sidste Premier League-kamp i sæsonen søndag, hvor man møder Brighton på udebane.
Foto: Shutterstock