Belgien har ikke vundet over Frankrig siden 1981, men den belgiske landstræner Domenico Tedesco tror på, at holdet kan gøre det mandag aften.
Mandag aften kan Belgien skrive sig ind i historiebøgerne, hvis de slår Frankrig i Nations League.
Belgierne har nemlig ikke slået Frankrig i en officiel turnering i 43 år, men landstræner Domenico Tedesco tror på, at det kan lade sig gøre.
“Jeg tror, vi kan gøre noget historisk, ligesom vi kunne have gjort i Italien (torsdagens 2-2-resultat, red.), hvor vi tog et point,” udtaler den belgiske landstræner til L’Équipe på et pressemøde.
“Vi kan gøre det imod Frankrig, men vi er nødt til at have en fantastisk dag, restituere godt og forberede os godt på det øjeblik,” lyder det fra Tedesco.
Det seneste opgør mellem Frankrig og Belgien endte med en 2-0 sejr til franskmændene.
Aftenens opgør fløjtes i gang kl. 20.45 dansk tid.