D´BOLD har fået fat i Werder Bremen-spilleren, Jannik Vestergaard, til et interview med Danskerfredag. Den unge dansker har spillet fremragende siden skiftet fra Hoffenheim og man forventer også en hel masse af det åbenlyse, kæmpe talent han har. Han er stadig ung, så et stort skifte vil ikke være udenfor rækkevidde, så især hans fremtid ser spændende ud.
Og gad vide hvad der er grunden i denne succes? Mange fodboldspillere begynder i en tidlig alder og det samme har Vestergaard gjort.
– Som fire-årig begyndte jeg. Jeg elskede fodbold dengang, og jeg ville være den bedste af alle.
Det kræver noget selvtillid at sige man vil være den bedste og det er der også alt mulig grund til at have når man har opnået så meget allerede i en så tidlig alder. Han har allerede høstet mange roser fra de tyske medier og pressen, men han tager det med ro med at læse det.
– Det er klart, at man får det med, når der tales godt om én. Omvendt får man også negativ kritik med. Derfor læser jeg det ikke så ofte – den negative kritik har det nemlig med at sidde mere fast end alt det positive.
Udover roserne er det meget det spilmæssige der er den afgørende faktor i når man skifter klub. Men ny klub, betyder højst sandsynligt ny spillestil, men hvad er blevet ændret fra Hoffenheim til Werder Bremen?
– Det er en mere klassisk måde at spille fodbold på. Stå kompakt og forsvare og med frihed til at spille fodbold, når man er i boldbesiddelse. I Hoffenheim stod man af og til på midterlinien som forsvarsspiller på trods af, at modstanderen havde bolden. Det giver nogle næsten uløselige opgaver for forsvaret, når der er så meget rum bag én, som man ovenikøbet ofte får lov til at forsvare i undertal, da næsten hele holdet foran er gået i pres.
Transferen fra Hoffenheim til Werder Bremen, kom måske som et chok for nogle nu hvor de er så tæt i tabellen. Men hvad ved Vestergaard om handlen?
– Jeg ved fra min agent, at de længe har været interesseret, men eg ved ikke, hvordan sådan noget finder sted hverken i Danmark eller i Tyskland. Det sørger agenten for. Jeg skal koncentrere mig om at spille god fodbold.
Men hvad er det der får en til at spille god fodbold. Der må jo være en grund til at man er så god, som man er. Er kosten vigtig for danskeren eller er det noget helt andet.
– Kost er vigtig. Spis sundt. Kroppen er vores kapital.
Kort, men informativt svar fra Vestergaard der næste gang skal i aktion imod Schalke 04 på Veltins Arena. Vestergaard har spillet fire kampe uden nederlag med Werder Bremen, men i morgen venter der en svær udekamp imod Schalke. Vestergaard har fået sin debut på A-landsholdet, og der er nok en hel masse landskampe i vente, hvis danskeren fortsætter på det høje niveau. I hvert fald, burde man se frem til de kommende år, hvor EM i 2016 kunne være et gennembrud for danskeren.