Talenttid – U/17 Ligaen – 11-05-2016 – Formstærke VB, undertalssejr og Brøndby-comeback

I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’ BOLD inviterer jer indenfor i en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!

U/17 Ligaen

Kilde: dbu.dk
Kilde: dbu.dk

Straffespark i overtiden kostede Lyngby U/17 sejren mod Brøndby

Lyngby Boldklubs U/17-mandskab kunne i overtiden se gæsterne fra Brøndby score det udlignende 2-2-mål på straffespark.

I U/17 Ligaens eneste midtugekamp tog De Kongeblå fra Lyngby imod lokalrivalerne, Brøndby IF, og her måtte hjemmeholdet sande, at 2-0 er den farligste føring. Lyngby ville ellers med en sejr kunne sende Brøndby så godt som ud af U/17 Ligaens store subtop, og da De Kongeblå, der indtager tabellens femteplads, ikke havde lidt nederlag i de seks foregående kampe, lignede de favoritterne i onsdagens kamp.

Det var da også Lyngby, der fra kampens start satte sig på spillet, og 10 minutter inde i opgøret gav spilovertaget pote, da lyngbyernes formstærke angriber, Emilio Simonsen, lagde 1-0-scoring op i krogen med en flot afslutning.

Hjemmeholdet fortsatte presset, og efter små tyve minutter kunne Emil Bodholt så fordoble Lyngby-føringen, da han headede et frisparksindlæg i kassen fra en position bagerst i feltet, og så var lyngbyerne for alvor på sejrskurs.

Læs resten af referatet her.

FC Nordsjælland U/17 overvandt kompakte Haderslev

Haderslev kæmpede hårdt, men tabte alligevel til sidst, da FC Nordsjælland fik 2-0.

FC Nordsjælland skulle udbygge hullet fra deres andenplads og ned til FC Midtjylland på tredjepladsen, da de lørdag tog turen til det sønderjyske for at møde bundproppen Haderslev.

De meste af kampen igennem stod Haderslev dybt og satsede på omstillinger mod en på papiret meget bedre modstander. FC Nordsjælland sad på klart det meste af spillet kampen igennem, og havde også mange gode chancer, men i første omgang fik hjemmeholdet holdt de nordsjællandske tigre hen. Derfor var stillingen 0-0 ved pausen.

Læs resten af referatet her.

FCK’s U/17-mestre levnede ikke Randers en chance

FC København er suveræne i U/17 Ligaen og hentede lørdag sæsonens 19. sejr i kampen mod Randers.

Lørdagens hjemmekamp var FCK’ernes første, efter de sidste weekend endeligt kunne kalde sig danske U/17-mestre anno 2016, og der ventede dermed Randers, der ligger næstsidst i U/17 Ligaen, en svær opgave, men randrusianerne kunne dog trøste sig med, at de i efterårets kamp mod de hvidklædte københavnere spillede 1-1.

FC København buldrede dog derudad fra første fløjt i lørdagens kamp, og FCK’erne lagde et massivt tryk på Randers-bagkæden. I kampens blot andet minut medførte det høje pres en dårlig kronjysk clearing. FCK erobrede højt, satte fart, og lidt tilfældigt havnede bolden midt i feltet for fødderne af Victor Jensen, der resolut bankede løverne foran.

Randers-mandskabet virkede lammet og ude af stand til at hamle op med hjemmeholdet.

Læs resten af referatet her.

Silkeborg og OB delte i lige U/17-kamp

Det var en lige kamp, der bølgede frem og tilbage, da OB lørdag gæstede Silkeborg i U/17 Ligaen.

Efter en forrygende start på foråret med to sejre i træk havde OB før weekendens opgør ikke vundet i næste to måneder svarende til seks kampe, og med en sejr i Silkeborg kunne odenseanerne øge afstanden til tabellens absolutte bund.

De gæstende fynboer var bedst i kampens indledning, hvor de havde flere chancer, men særligt via et flot presspil anført af et skarpt genpres arbejdede hjemmeholdet sig ind i kampen og fik sat sig på spillet, og OB-keeper Oliver Christensen måtte flere gange i aktion for at holde silkeborgenserne fra at bringe sig i front.

Få øjeblikke før dommeren fløjtede til pause faldt kampens første scoring så, men det var gæsterne, der i en ellers dårlig periode bragte sig foran. I en omstilling blev bolden forlænget videre i dybden til Philip Stoustrup, der sikkert bankede føringsmålet i kassen.

Læs resten af referatet her.

Vejle U/17 sejrede i Brøndby

Mads Olesen scorede to, da Vejle slog Brøndby i U/17 Ligaen.

Vejle U/17 skulle lørdag for anden udekamp i træk en tur til det sjællandske, hvor de blå-gule fra Brøndby ventede. Vejlegenserne kom med masser af gejst efter de seneste flotte resultater, hvor de har slået FC Midtjylland 2-1 og spillet 1-1 hos de nye mestre fra FC København. Hjemmeholdet fra Brøndby havde ligeså fået fire point i de sidste to kampe, så der var lagt op til en spændende match mellem to jævnbyrdige hold.

Gæsterne fra Trekantsområdet kom bedst fra start, hvor de allerede kunne tage føringen efter ni minutters spil. Lucas From udnyttede sikkert et indlæg fra Simon Bisp. Allerede tre minutter senere var den gal igen i Brøndby-feltet. Lucas From var ved at score en fremragende solo-mål efter en længere dribletur, men sparkede i stedet på opstanderen, hvor returen så faldt for fødderne af Mads Olesen, som stensikkert kunne udbygge Vejle-føringen til 2-0.

Læs resten af referatet her.

FCM U/17 overlevede en times undertal og sejrede i Lyngby

Flot anden halvleg sikrede FCM U/17 sejren trods mere end en times undertal mod Lyngby.

FC Midtjyllands U/17-mandskab manglede til lørdagens kamp mod Lyngby hele fem spillere, der i øjeblikket er i Aserbajdsjan til EM med U/17-landsholdet, og derfor havde midtjyderne flere U/15-spillere med til Sjælland. Samtidigt led ulvene forårets første nederlag i sidste weekend, mens lørdagens kongeblå hjemmehold ikke havde tabt i syv kampe.

Lyngby kunne med en sejr overhale midtjyderne, der dog har spillet tre kampe færre, og det var da også De Kongeblå, der startede opgøret bedst.

I kampens indledning afsluttede Lyngbys Nicholas Oguma først forbi på en stor mulighed, og da han næste gang blev sat i scene på en stikning, fik han aldrig afsluttet, da han blev nedlagt af FCM’s venstreback, Gustav Kjeldsen. Dommeren fløjtede for straffespark og viste samtidigt Kjeldsen det røde kort. Gæsterne var nu reduceret til 10 mand, og lyngbyernes hattrickhelt fra sidste uge, Emilio Simonsen, stod klar til at sparke straffesparket.

Læs resten af referatet her.

Kampen mellem Esbjerg fB og AaB er blevet udsat til d. 1. juni.

In this article