Vejle U/17 udlignede til sidst mod FCK

Rami Ayman scorede til slutresultatet 2-2 kort før tid, da Vejle U/17 hjemme tog i mod FCK.

U/17: Vejle 2-2 FCK

0-1: Victor Jensen (4′)
0-2: Victor Jensen (37′)
1-2: Rami Ayman (46′)
2-2: Rami Ayman (78′)

Gæsterne fra FCK havde endnu ikke tabt i U/17 Ligaen i deres første fire kampe før opgøret mod Vejle. Vejlegenserne derimod havde allerede inden kampen mod FCK spillet seks gange og skaffet otte point.

Det lignede, at gæsterne fra København skulle fortsætte cruise control gennem sæsonen, da anfører Victor Jensen kunne bringe FCK i front allerede fire minutter inde i opgøret. Herefter begyndte Vejle så småt at sætte sig på spillet og havde flere gode tilbud i løbet af de første 40 minutter, men gæsterne holdt dem fra scoring.

I stedet fik FCK udbygget føringen kort før pausen, da Victor Jensen igen scorede for gæsterne.

Vejle kom godt ud til anden halvleg, hvor Rami Ayman fik scoret allerede seks minutter inde i halvlegen. Et hjørnespark blev slået ind af Thomas Gundelund og her dukkede Ayman altså op og reducerende.

Vejle fortsatte med at sidde tungt på spillet og FCK havde kun en stor chance resten af kampen, men her diskede værternes keeper op med en stor refleksredning. Vejle derimod havde masser af chancer, men måtte vente helt til det 78. minut, hvor Rami Ayman blev dobbelt målscorer. En bold blev slået ind i feltet af Kasper Døhr Thychosen og den kunne Ayman altså via hovedet sende i nettet til udligningen 2-2.

Selvom hjemmeholdet var yderst tæt på at tage alle tre point dybt inde i overtiden forblev det ved det uafgjorte resultalt 2-2.

Efter kampen ligger Vejle på ottendepladsen, mens gæsterne fra FCK fortsat ligger på andenpladsen.

In this article