Esbjerg og Viborg deler i U/17 Ligaen

Esbjerg og Viborg tørnede lørdag sammen i U/17 Ligaen. Esbjerg burde have vundet kampen, men endnu en gang hev Viborg det ene point med hjem.

U/17: Esbjerg fB 1-1 FK Viborg
0-1 Oliver Haurits (63)
1-1 Patrick Egelund (75)

Viborgs talentfulde U/17-drenge tog lørdag turen til Vestjylland for at møde Esbjergs ditto. For at Esbjerg skulle blive ved med at spille i toppen af tabellen, var en sejr nødvendig. Viborg har det dog med at snyde de store hold fra point. For eksempel fik i de sidste spillerunde 3-3 mod nr. 1 fra FC København. 

Kampen startede uden de helt store chancer. Esbjerg var i total kontrol, og de kom da også frem til nogle små muligheder, men det var langtfra nok til at true Lucas Lund Pedersen i Viborgs mål. Hele første halvleg var egentlig ikke særlig spændende, da der næsten ingen chancer var. Stillingen var derfor 0-0 ved pausen.

I anden halvleg fortsatte det på samme måde i lang tid. Men i det 63. minut udnyttede Viborg en kontra. Jacob Lønne tabte nemlig en løbeduel i højre side af banen, og da bolden så blev lagt indover, var Oliver Haurits klar til at eksekvere bolden i mål. Oliver Haurits er nu oppe på hele 8 mål, hvilket gør, at han ligger på en delt 3. plads på topscorerlisten.

Esbjerg har dog også en mand, der kan score mål. Deres topscorer, Patrick Egelund, trådte nemlig også i karakter i kampens slutning. Efter godt samspil med holdkammerat Kasper Glarbo, sparkede Patrick Egelund kuglen i mål.

Det var altså tæt på, at esbjergenserne var ved at tabe kampen, men til allersidst fik de dog reddet et point hjem, som også må siges at være fuldt fortjent. Esbjerg U/17-træner, Lars Vind, udtalte efter kampen til Esbjerg fBs officielle hjemmeside efter kampen:

– Jeg synes, at vi tabte to point på hjemmebane i dag. Uden at vi ramte et højt niveau i dag, så burde vi have vundet ud fra spil og chancer. Da vi kommer bagud, famler vi lidt med at finde tilbage, men da er det godt, at Patrick Egelund viser X-faktor og bringer os tilbage i kampen.

Efter kampen ligger Viborg nummer 12 med bare otte point i ti kampe. Viborg har kun tre point ned til sidstepladsen, HB Køge. Esbjerg ligger nu nr. 5 med 16 point i 11 kampe. De har kun tre point op til bronzemedaljerne, så alt er åbent endnu.

 

In this article