Arteta efter nederlag: Jeg er meget frustreret

Topholdet Arsenal måtte lørdag eftermiddag se sig besejret med 1-0 af Newcastle, og efter opgøret var manager Mikel Arteta meget frustreret.

Lørdag tabte Arsenal med 1-0 til Newcastle, og holdet er dermed uden sejr i de seneste tre kampe i Premier League.

Derfor var det naturligt nok en utilfreds Mikel Arteta, der stillede op til interview efter kampen.

“Vi fortjente at tabe,” udtalte Arteta til BBC og uddybede:

“Jeg synes, vi startede rigtig godt og var virkelig dominerende. Vi forsvarede ikke feltet godt nok. Kredit til dem. De scorede et flot mål efter en god aflevering,” sagde manageren.

“Efter målet ændrede kampen sig, og vi begyndte at spille en anden type kamp. Vi var nødt til at tilpasse sig, og det gjorde vi ikke godt nok. Jeg er meget frustreret,” lød det fra Mikel Arteta.

Arsenals næste opgave venter i midtugen, hvor man møder Inter på udebane i Champions League.

In this article