Zohore træner med Brøndby i dag, og ledelsen fortæller at aftalen er tæt på at være gennemført.
Se lige hvad Brøndby-ledelsen netop har smidt ud på deres hjemmeside:
– Brøndby IF og ACF Fiorentina er tæt på at indgå en lejeaftale vedrørende Kenneth Zohore for resten af indeværende sæson. Kenneth Zohore træner derfor med resten af Brøndby IFs trup i dag, skriver de på Brøndbys hjemmeside.
Tidligere har den 19-årige dansker tørnet ud for FCK, men nu ser det altså ud til at han skal tørne ud for Vestegnen i den kommende sæson.
D’ BOLD kan desuden berette om, at der er en købsoption i aftalen, som gør det muligt for Brøndby at købe Zohore når sæsonen er gået.
Der går næppe lang tid før Zohore er officiel på Vestegnen. Ser I frem til skiftet?