Toutouh vil score flere mål

Youssef Toutouh

 

Youssef Toutouh satser på at lave flere mål i foråret for FC København.

FC Københavns offensiv-spiller, Youssef Toutouh, præsterede et forrygende efterår for løverne, og var en positiv overraskelse for københavnerne i både Superligaen og i Champions League. På trods af et stærkt efterår vil Toutouh dog langtfra læne sig tilbage i 2014.

FCK-spilleren, der har optrådt 12 gange for mestrene i denne sæson, mener nemlig, at han skal være mere målfarlig, når Superligaen begynder igen.

– Først og fremmest skal jeg tilbage i form. Det er det, som vi bruger opstarten på. Det er meget hårdt, men der er en masse ting, som jeg personligt skal blive bedre til. Det er blandt andet min placering på banen og måske at blive mere afgørende offensivt og score flere mål, siger Youssef Toutouh ifølge tipsbladet.dk til FCK TV.

– Der er kun en ting at gøre, og det er at øve flere afslutninger til træning, og så er jeg sikker på, det nok skal komme. Nu har jeg fået en god start, så jeg håber, det bliver ved sådan her, siger han.

Toutouh er allerede godt på vej til at indfri forventningerne om flere mål. Han scorede nemlig for FCK, da klubben vandt 3-1 fredag over Hvidovre i årets første træningskamp.

 

In this article